d60 Lotte Tue Munk
+45 3211 6660 | lta@d60.dk
IT support Lars Kock Larsen
+45 2713 9792 | lkl@d60.dk
Rådgivning og procesanalyse Robert Svarer Olivarius
+45 4058 0002 | rso@d60.dk

DLG

Konkret sparring på både forretnings- og it-del har givet DLG et helt nyt syn på, hvordan deres forretningsprocesser kan støttes og videreudvikles med nye teknologiske værktøjer, samt et roadmap for hvordan dette kan opnås i faser.

Før: Et godt datagrundlag til innovation

DLG har i forvejen med SAP en gennemarbejdet løsning til registrering af kontrakter og aktiviteter. Idet datagrundlaget på denne måde er sikret, giver det store muligheder for at tænke innovativt. 

Domænekendskab: indsigt i behov og muligheder

d60’s forretningskonsulenter og it-eksperter har i tæt samarbejde med DLG analyseret behov og muligheder i forhold til de eksisterende systemer og forretningsprocesser. d60’s domænekendskab inden for råvarehandel har betydet, at vi kom med en forhåndsviden om muligheder, erfaring med implementering og indsigt i de problemstillinger, der især kan have betydning i branchen.  

Natasha Vdovenko fra DLG Risk Management og Brian Erhardsen, administrationschef i Husdyrernæring, har begge oplevet, at d60’s konsulenter har været meget skarpe til at opfange detaljer, drage paralleller til erfaringer i lignende virksomheder, spille med på ideer og komme med indspark, der var relevante for netop DLG’s forretning. 

Brian Erhardsen fremhæver især det grafiske som vigtigt:

En ting, d60 har tilført DLG, er den grafiske visning af data, som betyder meget mere, end jeg havde troet.Vi har været vant til at se på tallene i tabeller, men det hurtige grafiske udtryk giver meget bedre forståelse og betyder, at traderne slipper for at lægge tallene sammen i hovedet.

Resultat: Roadmap for udviklingen

Idet DLG allerede har et velfungerende kontrakthåndteringssystem i SAP, åbner der sig for eksempel nye muligheder for at gentænke it-understøttelsen af forretningsprocesser og -beslutninger med realtidselementer og grafiske elementer. Det kan eksempelvis være opdaterede risikoanalyser på baggrund af realtidspriser på børser i hele verden, renter og andre aktiviteter, interne som eksterne.

d60 har været en tæt samarbejdspartner i forhold til supplering af SAP-platformen ved at bygge til i stedet for at bygge ud. Vi har skitseret et løsningsforslag og et roadmap for udviklingen, så DLG har kunnet gå videre internt med de elementer, de selv kunne løse, og fortsætte med d60 hvor de har behov for eksterne erfaringer.

Professionel samarbejdspartner

Om samarbejdet med d60 siger Natasha:

I både stort og småt har vi oplevet d60 som en professionel samarbejdspartner. Konsulenterne har været meget dygtige til at opfange detaljer, og fra projektledelse, tilgang til samarbejde, løsninger og prioriteringer til generel kommunikation, samt feedback på møder og initiativer har d60 været meget professionelle.

Professionelle partnere

Konsulenterne har været meget dygtige til at opfange detaljer, og fra projektledelse, tilgang til samarbejde, løsninger og prioriteringer til generel kommunikation, samt feedback på møder og initiativer har d60 været meget professionelle

Natasha Vdovenko DLG Risk Management

Viden