d60 Lotte Tue Munk
+45 3211 6660 | lta@d60.dk
IT support Lars Kock Larsen
+45 2713 9792 | lkl@d60.dk
Rådgivning og procesanalyse Robert Svarer Olivarius
+45 4058 0002 | rso@d60.dk

DS Norden

DS Norden er et af Danmarks ældste internationale shipping-selskaber med knapt 300 skibe og aktiviteter over hele verden. DS Norden skulle bruge en platform til overvågning af performance på deres skibe. Formålet var at give et hurtigt visuelt overblik på en række forskellige parametre, samt sikre mulighed for handling og kommunikation.

Til DS Norden har d60 udviklet et visuelt og operationelt front-end værktøj, som tydeligt viser, når der er problemer, og når der er taget action på dem. Løsningen omfatter både egne skibe og skibe, som bærer last for Norden.

Løsningen: Overblik, videndeling og kommunikation

DS Norden modtager og samler hver dag større mængder data fra skibene, herunder position, fart, brændstofmængde, estimeret anløb af næste havn, motordata og meget andet. Det gør det muligt løbende at følge de enkelte skibes performance og sikre, at der er mulighed for at gribe ind i god tid, hvis der er ved at opstå problemer.

Udover at sikre overblikket giver løsningen også mulighed for at kommentere og markere, når der er reageret på problemer. Det gør dashboardet til en vigtigt brik i samarbejdet omkring problemløsning og –forebyggelse. Det gør det samtidigt nemt at videndele, overtage opgaver og bistå hinanden i det daglige arbejde.

Proces og samarbejde

For at opnå succes med et værktøj af denne art skal brugervenlighed og overblik være i centrum. d60 tilknyttede derfor fra starten en usability ekspert til projektet.

”Det var knaldgodt at have en usability ekspert indover. Løsningen, vi er endt med, præsenterer præcis den data, der skal bruges til at tage action; den følger brugerne, og de actions, der bliver besluttet, bliver gemt sammen med problemerne, så vi har en samlet historik”, siger Peter Sinding, Head of Fuel Efficiency.

Udviklingsprocessen er foregået ved, at DS Norden og d60 sammen har forventningsafstemt omkring en mock-up af løsningen. Herefter har vi arbejdet agilt med løbende at definere opgaverne. Om tilgangen fortæller Peter Sinding:

”Vi kunne rigtigt godt lide at arbejde med den agile tilgang, hvor alt ikke er færdigbeskrevet fra starten. d60 leverede et oplæg, hvor løsningen var tegnet op i stedet for lange beskrivelser. Vi kunne se, at de havde brugt tid på at sætte sig ind i, hvad vi skulle bruge, så vi var faktisk langt foran, da vi startede udviklingen”.  

Om samarbejdet generelt fortæller Bente Ellekjær Madsen, General Manager for Business Applications:

”Vi har oplevet d60’s udviklere og projektleder som hurtigt opfattende og en fornøjelse at samarbejde med. De tilførte stor værdi og arbejdede hurtigt og effektivt. d60 har kørt fuld skrue og leveret det aftalte til tiden, og det sætter vi meget pris på. Det er en super god løsning, vi har fået”.

Fordele ved DS Nordens løsning
  • Overblik og detaljer i samme værktøj
  • Kommunikation, historik og videndeling i operationel platform
  • Filtrering for optimal relevans for den enkelte medarbejder
Hurtige og effektive

Vi har oplevet d60’s udviklere og projektleder som hurtigt opfattende og en fornøjelse at samarbejde med. De tilførte stor værdi og arbejdede hurtigt og effektivt. d60 har kørt fuld skrue og leveret det aftalte til tiden, og det sætter vi meget pris på. Det er en super god løsning, vi har fået.

Bente Ellekjær Madsen General Manager for Business Applications

Viden