d60 Lotte Tue Munk
+45 3211 6660 | lta@d60.dk
IT support Lars Kock Larsen
+45 2713 9792 | lkl@d60.dk
Rådgivning og procesanalyse Robert Svarer Olivarius
+45 4058 0002 | rso@d60.dk

IT-driftskonsulent

Nysgerrig drift- og support konsulent søges

d60 søger en person med IT drift- og supportkundskaber og med kendskab til Microsoft Azure infrastruktur.Vi tilbyder stor frihed, ansvar og medindflydelse på hverdagen, samt en fleksibel hverdag i en meget social virksomhed, som vægter videndeling og faglig udvikling højt.

Hvad laver vi?

d60 leverer digitaliseringsløsninger til virksomheder inden for handel, spedition og shipping. Vi bygger platforme, applikationer, integrationer og systemer, som supplerer kritiske forretningsgange og skaber unikke konkurrencefordele for vores kunder. Det er et kardinalpunkt for os at vi kan tilbyde vores kunder stabil og pålidelig IT drift, enten i Microsoft Azure eller i samarbejde med kundens interne IT-afdeling.

Hvad kan du forvente?

Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling og videndeling og bruger aktivt hinanden som sparringspartnere i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du er en holdspiller, som i fællesskab med dit team kan være med til at bestemme teknologi og proces.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du er nysgerrig på ny teknologi og viden. Du vil komme til at arbejde på tværs af flere fagområder, så du skal være åben for at lære og udvikle dig – og du skal også være villig til at lære fra dig, når det er dig, der er eksperten.

Om jobbet

Du kommer til at blive en del af vores Operations & Support team, som består af en drift- og supportmedarbejder og en Teamlead. Dit hovedfokus vil være at supporterer de løsninger d60 har udviklet, samt sikre og videreudvikle en stabil drift. Du vil også være med til at løse udfordringer og forespørgsler fra vores kunder. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:   

  • Tilpasning og optimering af interne såvel som eksterne løsninger.
  • Design af infrastruktur til kundeløsninger
  • Konfigurere og vedligeholde af kundens løsninger
  • Server- og systemadministration
  • Overvågning af kundernes løsninger 
  • Løbende håndtering af 1st og 2nd level supportopgaver

 

For at kunne fastholde vores viden er det vigtigt, at du er god til at lave minimal og tilstrækkelige dokumentation. Du vil blandt andet være med til at udbygge FAQ'er på vores interne systemer og eksterne løsninger.

Om dig

Du brænder for at levere stabile IT løsninger og for at forstå kundernes forretning samt deres tekniske løsninger.

  • Du har erfaring med drift og support af Microsoft løsninger
  • Du har indsigt i Microsoft infrastruktur og Azure
  • Du har en certificering i MCSA eller MCSE (ikke et krav)
  • Du har kendskab til ITIL, især inden for Service Operation
  • Du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt, og er god til at kommunikere
  • Du tager ansvar for løsninger og proces fra start til slut og opsøger råd ligeså villigt som du deler dem ud

 

Desuden er du:

  • Velorganiseret og struktureret
  • Kan bevare overblikket, når tingene til tider går stærkt
  • Positiv og har en optimistisk tilgang til arbejdet og dine kollegaer
  • God til at kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Tålmodig og vedholdende 

 

Vi er en virksomhed, der konstant arbejder på at forbedre processer, løsninger og medarbejdernes kvalifikationer, så det er vigtigt, at du har et personligt drive. Du skal være klar til forbedre dine egne kompetencer og ligeledes bidrage til forbedring af vores fælles processer og løsninger. Har du mod på at lede nogle af vores små forbedringsprojekter, vil det være et stort plus. 

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med udfordringer og ansvar fra dag 1
  • Løbende faglig udvikling og opkvalificering.
  • Centralt beliggende kontor i Aarhus C med mulighed for gratis parkering
  • En meget social virksomhed med stor interesse for hinanden
  • Ordnede forhold omkring pension, forsikringer og sundhed
  • En attraktiv lønpakke

 

Er du interesseret?

Send en ansøgning til job@d60.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Software Development Manager Jens Øster på tlf.: 2991 6004.