d60 Lotte Tue Munk
+45 3211 6660 | lta@d60.dk
IT support Lars Kock Larsen
+45 2713 9792 | lkl@d60.dk
Rådgivning og procesanalyse Robert Svarer Olivarius
+45 4058 0002 | rso@d60.dk

Trading - introduktion

01. december 2013

I denne måned introducerer vi en helt ny hjemmeside og med denne et nyt tiltag med siden Viden. På denne side vil vi – som navnet antyder - løbende dele ud af vores viden, følge nye trends og kigge bag scenerne i forskellige brancher – ikke mindst vores egen.

Tema

I vores temaer sætter vi fokus på forskellige emner inden for business intelligence og software udvikling.

Vi lægger ud med temaet Trading. Når vi lige netop vælger temaet Trading, er det fordi, der heri samles en masse forretningsproceser og muligheder for it-understøttelse, som i særlig høj grad kan nyde godt af udviklingen på it-markedet.

Overskriften er gennemgående Realtidsdata. Behovet for opdateret information fra interne og eksterne kilder i realtid kendetegner virksomheder, som handler hurtigt og ofte. Mere information giver bedre forudsætninger for handler og sikrer, at virksomhedens aktuelle status er sund, og alle midler sat i arbejde.

Front, Middle og Back Office

Alle større virksomheder har et front, middle og backoffice – eller i hvert fald funktioner, som kan grupperes under disse overskrifter. I tradingvirksomheder vil det ofte være Front Office, der foretager handlerne, Middle Office, som fastsætter risikotolerancer og vurderer status, og Back Office, som udskriver regninger og holder styr på det operationelle.

Det interessante ved tradingvirksomheder er, at fødekæden af information helst skal gå lynhurtigt. Det kan sagtens lade sig gøre at gøre det langsomt, men det afføder en mængde risici og mistet potentiale. Dette tema handler derfor om, hvordan man kan minimere risici og udnytte potentialet gennem it-løsninger, som kan understøtte workflows og agere i realtid, når det er nødvendigt.

 

INTRO TIL ARTIKLER

Optimér værdikæden

Robert Svarre Olivarius fortæller om nogle af de muligheder, der findes for at berige værdikæden i trading-virksomheder ved at stille visse funktionaliteter til rådighed i realtid.

Systemkrav og rapportering

Jeppe Salmonsen udpeger fra BI-konsulentens vinkel to aspekter af en it-løsning, som er særligt vigtige for tradingvirksomheder: Fleksibilitet og realtid. Når det går stærkt i front office, skal middle og back office være i stand til at følge med.

Trading på web og i sky

Christian Holm Nielsen har en stærk erfaring inden for udvikling af webløsninger. Han peger på faktorerne tilgængelighed og til rådighed som muligheder med nye teknologier, som kan være afgørende for tradingbranchen.

Trading og messaging

Mogens Heller Grabe har udviklet enterprise servicebussen Rebus. Servicebusser og messaging gør det muligt indlæse og udtrække data på tværs af systemer. Her er et teknisk kig bag scenen. 

Tradingbranchen

Trading er en disciplin, hvor den bedste ofte er den, der er hurtigst til regne ud, hvor markedet er på vej hen. Det gør det til en oplagt branche at optimere med mange af de nye it-teknologier.

I dette tema ser vi på mulighederne for at styrke værdikæden i trading-virksomheder gennem realtidselementer.

Viden